Bøger / faglitteratur / bagebøger

Kagedage : opskrifter fra the Hummingbird Bakery


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 27. sep. 2012

For alle bageglade med tjek på de grundlæggende teknikker, og lyst til at prøve noget nyt. Formidles på linje med øvrige bagebøger og kan også bruges som coffee table-bog.

Forfatteren ejer en kæde af bagerier i London som sælger amerikansk bagværk, og har tidligere udgivet én bog på dansk. Traditionelt opbygget med opskrift og billede på et opslag. Forsiden er lidt kedelig, men også lidt fed fordi der er lærred på halvdelen. Øvrigt layout er lækkert. Indeholder spændende opskrifter inddelt efter højtider, bl.a. drinks-cupcakes (pina colada, daiquiri etc.) og whoopie pies som er to bløde cookies med smørcreme imellem - oprinder muligvis fra Amish-folket. Minder af udseende om macarons. Slutter med generelle bagetips, forslag til pynt, glaserings-teknikker og et register over ingredienser og kager.

Whoopie pies som er et rimelig ukendt fænomen i Danmark, findes dog også i Franske makroner & cupcakes fra 2011. Der er også netop udkommet American pie - Pies, cookies, cupcakes og andre søde sager fra Over There med amerikanske bageopskrifter.

Lækker bog som har nogle spændende og nytænkende ideer - jeg er aldrig tidligere stødt på cupcakes med smag af ens yndlingsdrink. Kan bruges på alle biblioteker som har et bagelystent publikum - og hvem har ikke det i disse bagedyst-Mette Blomsterberg dage.