Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kaj og vandet


Beskrivelse


Kaj hader vand, så hvordan skal han klare en fødselsdagsfest i svømmehallen sammen med sin klasse? Heldigvis har han sin magiske sten, og måske kan den hjælpe ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2019

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 13. nov. 2019

Kaj hader vand, men nu skal han sammen med sin klasse fejre fødselsdag for Vivi. I svømmehallen! Hvordan mon Kaj klarer turen i svømmehallen? Kan læses, hvis man er 7-8 år.

Der er mange ting Kaj er bange for, fx at læse højt for klassen, eller at tænde en raket. Og så er der noget, han hader, og det er vand. Kaj synes "vand er bunden". En dag skal han med klassen til Vivis fødselsdagsfest, og festen skal holdes i svømmehallen. Kaj kan bedst lide at stå ved kanten i det varme vand sammen med sin mor, så han ved ikke, hvordan han skal klare dagen i svømmehallen med "16 vandhunde". Heldigvis har han sin magiske sten, som han har fået af Pedro. Måske kan stenen hjælpe ham. Teksten er delt ind i syv kapitler med hver sin overskrift. Der er illustrationer i farver på de fleste opslag. Bogen er i serien "Læs løs. 5", og der er tre andre bøger i serien om Kaj. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside. Bogen har hårdt omslag.

Rigtig god og sjov historie om det at være bange for noget, og at synes, det er lidt pinligt, hvis andre opdager det. Der er god humor i historien og det, sammen med de sprælske illustrationer, virker motiverende for læsningen.

To andre letlæste bøger om venner og vandskræk er fx Ludvig på dybt vandNiels og Maja i svømmehallen, som er i serien "Lille Dingo", og Niels og Maja i svømmehallen, som er i serien "Læseørn"To andre letlæste bøger om venner og vandskræk er fx Ludvig på dybt vand, som er i serien "Lille Dingo", og , som er i serien "Læseørn".