Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Kakerlak


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Da fortælleren ankommer til Danmark fra Tyrkiet i starten af 1970´erne, har han ingen problemer med at få fat i damerne. Men at finde og fastholde et arbejde er en helt anden og langt vanskeligere sag for ham.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. feb. 2015

Da fortælleren ankommer til Danmark fra Tyrkiet i starten af 1970'erne, har han ingen problemer med at få fat i damerne. Men at finde og fastholde et arbejde er en helt anden og langt vanskeligere sag for ham. For læsere med interesse for hverdagens politik.

I anden del af Halfdan Piskets trilogi, baseret på hans fars oplevelser, ankommer jeg-fortælleren til Danmark som gæstearbejder. Her får han inden for en kort årrække tre børn med to forskellige kvinder, som han begge svigter. Sidst i bind 2 ender hovedpersonen blandt hårdkogte kriminelle, som giver ham øgenavnet Kakerlak.

Hovedpersonen i fortællingen vil gerne gøre det rigtige, men gør hele tiden det forkerte. Set ud fra en almindelig social dansk synsvinkel er det svært at fatte sympati for den ansvarsløse og egoistiske hovedperson, trods hans gode vilje, og det er et problem i en jeg-fortalt historie. Til gengæld er det ikke svært at blive begejstret for Halfdan Piskets billedside med sort-hvide kontraster så skarpe, at man næsten kan skære sig på dem. Udtryksformen, som er en videreførelse af stilen i trilogiens første bind, Desertør, egner sig glimrende til at anskueliggøre dobbeltheden i hovedpersonens splittede sind.

Som en beretning om en opvækst under specielle politiske omstændigheder kan historien sammenlignes med Kunwu Lis serie "Et kinesisk liv". Billedsiden minder stilmæssigt meget om tegneren Comes' udnyttelse af de stærke sort-hvide kontraster.


Berlingske tidende

d. 25. apr. 2015

af

af

Kristian Lindberg

d. 25. apr. 2015


Information

d. 19. mar. 2016

af

af

Matthias Wivel

d. 19. mar. 2016