Små historier, nogle på en enkelt side, andre på op til 10, om mennesker og alt det, der sker inde i dem. Til den kræsne læser, der kan lide sin litteratur i små, stemningsmættede bidder.
Lydia Davis er en amerikansk forfatterinde, der har fået flere priser for sine små historier og essays. Af en eller anden grund er dette hendes første udgivelse på dansk. At læse denne samling af fortællinger er ligesom at spise mørk chokolade med høj cacaoprocent: det er små stykker, men det er så intenst og mættet, at det også er nok. Og man kan jo altid snuppe et stykke til senere. Fortællingerne handler om mennesker, mest om det indre, om alt det der sker mellem os og mellem ørerne på os. Der er ikke decideret handling i ret mange af dem, eller man er i tvivl om handlingen, men det gør på ingen måde fortællingen dårligere.
Min første tanke er at sammenligne med Paul Auster, som forfatteren pudsigt nok har været gift med. Ellers er vi henne omkring Calvino eller måske Umberto Eco, her tænker jeg på Hvordan man rejser med en laks og andre essays.
En lille perle til de eftertænksomme læsere. Lad os håbe, der kommer mere på dansk.