Bøger / skønlitteratur til børn

Kalle er sørøver


Beskrivelse


Billedbog. Kalle leger sørøver med sin sørøverhat og sværd. Giraf vil også gerne være med i legen, og han har mange flere sørøverting end Kalle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. dec. 2012

Her er endnu to billedbøger, nummer 9 og 10 i rækken, om Kalle og hans legekammerat, Giraf, som kan bruges sammen med børn fra 2 år.

Billedbøgerne i det kvadratiske format, og i det vanlige udstyr om aben og giraffen der er legekammerater med klare farver lagt på de humoristiske og udtryksfulde sidestore illustrationer. I Kalle er sørøver bliver vi præsenteret for hele scenografilisten, som kan bruges til sørøverleg, sørøverhat og sværd. Det overtrumfes af Giraf som har en kæmpe sørøverhat, vest, støvler samt klo og en klap og mere der til. Det bliver for meget for Kalle, og Giraf tilbyder at alle hans ting kan være en skat, som de, to sørøvere, finder. I Kalle leger cowboy sniger cowboy Kalle sig ind på Giraf, som bliver meget forskrækket. Kalle insisterer på, at de skal lege cowboys. Giraf springer frem foran Kalle udklædt, som skelet-uhyre, og de to legekammerater bliver kortvarigt uvenner. Teksten er enkel med mange hovedsætninger og megen dialog, spaltesat og tydelig. Omslag passer til indhold.

Vi har om pirater for målgruppen Birger som sørøver, 1999 og Piratskibet, 2009. Om legekammerater for målgruppen handler fx flere af bøgerne om Kalle, bl.a. Kalles kusine, og den ret nye Får Lille Krokodille en ven? og Frø og skygge. De to sidstnævnte begge af Birde Poulsen.

De to små billedbøger fungerer, og kan bruges til sproglig stimulering og snak med de yngste om legekammerater, og hvordan man fx kan lege cowboy og sørøver.