Bøger / skønlitteratur til børn

Kalle og Palle som superhelte


Beskrivelse


Billedbog. Kalle bliver til Aktivdreng og Palle til Målermand. De to superhelte hjælper Hypercybermand med at opklare, hvor de forsvundne bygninger er, og hvem den mystiske V.V. er. Da det ser ud til at lykkes, tage V.V. dem til fange.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2013

af

af

Else Lerche

d. 14. mar. 2013

Gensynet med Kalle og Palle i den fantasifulde billedbog vil vække begejstring hos især drenge fra 4-9 år. Sprog og illustrationer kan give anledning til dialogisk læsning.

Forfatter og illustrator kendes fra andre billedbøger om de to småfyre, fx Kalle og Palles sære bog om søvn, 2009. Inspireret af seriehæfter om superhelte forvandler Kalle sig til Aktivdreng, de svages beskytter, og Palle til Målermand, forsvarer for retfærdighed. Sammen med Hypercybermand, som ligner Superman, opklarer de mysteriet om de forsvundne bygninger i Glædeskøbing og hvem den mystiske V.V. er. V.V. fanger dem og sætter Hypercybermand ud af spillet. De to assistenter redder ham og byen. Det er opfindsomt, fantasifuldt og humoristisk beskrevet i ord og billeder, der har mange detaljer at gå på opdagelse i. Der refereres med humor og af og til ironi til seriehefternes univers, noget der også vil more den voksne. Teksten rummer ordspil og udtryk, den voksne oplæser må forklare. De livlige og atmosfærefyldte illustrationer er i stærke farver og er inspireret af tegneseriens tegnestil. Den ret tekstrige bog er delt i korte kapitler og teksten sat i to spalter. Forsiden skal nok fange målgruppen.

Læsere af Supermanfred, 2008, vil også synes om Kalle og Palle som superhelte.

Den fantasifulde, rablende sjove og spændende superhelte-historie, der folder sig ud i fin sammenhæng mellem tekst og illustrationer, vil fascinere og more børn fra 4 år. De bliver selv inspireret til supermans-leg.



Informationer og udgaver