Den oldgamle Kama Sutra fra det fjerne Østen, har med sine skildringer af mange "ufattelige" elskovsstillinger, givet stof til mange bøger om erotik og sex. Den seneste bog om Kama Sutra var Kama Sutra og Østens erotiske mysterier, 2004 og som denne er det i denne bog af Eleanor McKenzie, par af guddommelig udseende der laver krumspringene i fx Svømmende fisk, Den syngende abe, Svanen osv. Som i de tidligere bøger, i glittede farver ser man aldrig kønsorganerne, hvilket kaster et nærmest surrealistisk præg over disse elskovslege, der skulle emme af begær og udløsning. McKenzie har udvalgt 52 forskellige stillinger, så der kan skiftes en gang om ugen året ud, hvis man ellers har konditionen til det. På sine egne præmisser en udmærket bog, men meget nyt i forhold til de tidligere bøger om emnet bringer den ikke, og det kunne efterhånden være rart at se andre end gudeskikkelser, forsøge sig ud i elskovskunsten.