Billedbog fra den mongolske steppe. Hovedpersonen er drengen Houlang, der med sin mongolske nomadefamilie flytter fra sted til sted. Mongolerne er verdens bedste ryttere, så da Houlang underen ulvejagt falder af kamelen, giver dette anledning til mange drillerier. Til sidst sørger Houlang for at få sig sin egen kamel, og en gammel mand lærer ham at ride rigtigt. Handlingen udspillesfra vinter til høst, og de smukke, talrige illustrationer giver en flot, poetisk og detaljerig skildring af hyrdelivet på steppen. Historien om Houlang er spændende fortalt, og i den enkle ogkortfattede tekst gives, med drengen og hans familie som udgangspunkt, en masse faglige oplysninger om traditioner og livsvilkår for nogle folk i Mongoliet. Det er en smuk og helstøbt billedbog,som kan læses højt for børn fra ca. 5 år.