Bøger / skønlitteratur til børn

Kamma Morgensur


Beskrivelse


Billedbog. Lige fra Kamma slår øjene op den morgen, går alt galt. Det er den forkerte morgenmad, den forkerte tallerken, det forkerte tøj osv. Først da mor kommer til at træde i en stor, våd hundelort, kommer Kamma til at grine.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 19. aug. 2014

En herlig historie om en ganske frygtelig morgen, hvor alt går galt. Jeg er sikker på, at alle småbørnsforældre kan genkende problematikken med morgensure børn. Denne bog henvender sig primært til de morgensure piger fra 3 år og deres forældre.

Dette er anden bog om den meget viljefaste pige Kamma. Denne gang møder vi Kamma en helt almindelig onsdag morgen. Men måske er det ikke en helt almindelig dag alligevel, for lige fra Kamma slår øjene op, går alt galt. Mor og far gør alt forkert, det er den forkerte morgenmad, den forkerte tallerken, det forkerte tøj osv. osv. Først da mor kommer til at træde i en stor våd hundelort uden at opdage det, kommer Kamma i godt humør og pludselig er det Kamma, der prøver at få mor i godt humør. Sproget er letflydende, og de livlige og farverige illustrationer understreger handlingen på fornemste vis, og man er aldrig i tvivl om hvordan Kamma har det.

Der findes rigtig mange bøger for målgruppen om vrede og følelser. Denne udmærker sig ved dens evig aktuelle tema i en småbørnsfamilie og kan fx sammenlignes med Min råbe dag af Rebecca Patterson. Et andet bud på en bog om vrede kunne være Den dag Leopold blev sur af Dina Gellert.

En herlig historie om den charmerende pige Kamma. Handlingen vil vække genkendelse i de fleste småbørnshjem. Bogen udmærker sig ved den humoristiske tone og de dejlige illustrationer.


litteratursiden.dk

d. 4. feb. 2019

af

af

Line Hoffgaard

d. 4. feb. 2019

Herlig historie om Kamma, der er morgensur, og om, hvordan det alligevel ender med at blive en god dag. De fleste forældre vil kunne genkende situationen med et barn, der er morgensur, hvor alting sy...