Tegneserie i farver, bygget over tegnefilmen, som igen er baseret på Orwells berømte politiske fabel. Tegningerne er enkle og klare, ligesom farvevalget lægger vægt på klarhed fremfor mangenuancer. De menneskelignende dyr er tegnet, så hovedpersonerne får individuel karakter. Der er tydelig forskel på udtrykket hos den kloge Snebold/Trotskij og tyrannen Napoleon/Stalin, mens får ogkøer er helt ens og siden ensrettede. Hæftet kunne således sagtens bruges til børn, fra ca. 2. kl. og være med til at bibringe indsigt i og afsky for diktaturet. (Det handler jo ikke kun omSovjet). Men: bogen slutter som en advarsel, idet grisene bliver til en slags mennesker og lige så slemme diktatorer som de. Her er klistret en happyend på. P.g.a. beruselse kommer hundene ikkeNapoleon til hjælp, så det lykkes dyrene at forjage ham og oprette en demokratisk stat. Herved forsvinder Orwells advarsel og forvrænges hele hans idé. Derfor, trods hæftets i øvrigt gode kvalitetkan jeg ikke anbefale det tilskolebiblioteket.