Bøger / skønlitteratur / roman

Kamp til stregen


Beskrivelse


Krimi. Juristen Dana Hill har et ulykkeligt ægteskab, en led arbejdsgiver og en chokerende brystkræftdiagnose at slås med, da hendes tvillingebror bliver fundet myrdet. Sammen med politiinspektør Michael Logan søger hun både opklaring og personlig afklaring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2008

af

af

Lene Kristiansen

d. 27. maj 2008

Dugonis 2. bog på dansk og denne gang lidt i Mary Higgins Clark-genren. Dvs. kvindelig hovedperson, mest spænding med en god portion følelser og kærlighed, og egentlig mere i kategorien spænding end krimi, som der står på forsiden.

Dana er en succesfuld advokat, som kæmper med både at have tid til sin 3-årige datter og konstant bevise sit værd i det firma, hun er ansat i. Hendes mand er også advokat, men af den lumpne, mandschauvinistiske og magtbegærlige slags. Stort set samtidig med hun får konstateret brystkræft, bliver hendes tvillingebror myrdet, og Dana sætter sig for, godt hjulpet af politiinspektør Logan (følsom, good looking og enkemand), at finde ud af, hvorfor og ikke mindst af hvem! Hun er oppe imod stærke kræfter, helt på præsidentkandidatniveau, og tempoet er højt i de 7-14 dage, bogen strækker sig over. Et plot, der på sin vis hænger godt sammen med skiftende synsvinkler, sproglig i den mere kulørte ende. Der er et par få overraskelser undervejs, men også en del, der er temmelig forudsigeligt. Bl.a. de lidt for skabelonagtige personers gøren og laden, og ikke mindst Danas personlige opgør og udsigten til et par stærke politiarme. Brystkræfthistorien er med af personlige grunde og virker perifer.

Til læsere af M. Higgins Clark.

Spændingsbog i den lettere, absolut uforpligtende ende. Til kvindelige læsere med lyst til kærlighed og spænding og på linje med M. Higgins Clark, som mange læsere synes godt om.