Tea ved godt, hun ikke må, men alligevel åbner hun ind til fuglen. Det har været hendes mors fugl. Teas mor blev væk, da hun var lille. Fuglen flyver ud af vinduet og Tea løber efter den. Det bliver begyndelsen til en lang rejse efter den mystiske fugl. Fantasy til børn fra 9-11 år.
Tea løber ind i skoven efter fuglen. Hun opdager, at hun er faret vild. Hvad der er endnu værre er, at hun bliver forfulgt af en mand med en sort kappe. Hun løber, hiver efter vejret og løber igen, indtil jorden giver efter under hende, og hun falder ned i et sort hul. Da hun vågner, sidder elverdrengen No ved siden af hende. Det viser sig, at man har ventet på Tea i Elverland. Kun hun kan redde dem fra deres fjende. No og Tea begiver sig af sted på en farefuld rejse. Sætningerne er korte, og teksten er skrevet med halvstore typer. De malede billeder fylder en hel side.
Det er tre spændende fantasybøger. Spændingen bliver bevaret hele vejen igennem. Sproget flyder godt, og de korte sætninger og jeg-fortælleren gør bogen meget intens. Dog virker det forkert, at Tea bliver tegnet fin, ren og pæn i tøj og hår, selv om hun kravler rundt i en snavset grotte og løber gennem krat og hegn.
Andre fantasy-bøger disse tre nye bøger kan sammenlignes med er fx Sværdets mester. Bog 1 og Jagten på guldkruset. Layoutet minder mest om "Jagten på guldkruset"Sværdets mester. Bog 1 : TvekampenJagten på guldkrusetAndre fantasy-bøger disse tre nye bøger kan sammenlignes med er fx Sværdets mester. Bog 1 og . Layoutet minder mest om "".