Bøger / faglitteratur

Kampen om jorden


Beskrivelse


Landbrugsreformernes indførelse i 1700-tallets Danmark skabte både tabere og vindere. Dengang var 4 ud af 5 danskere afhængige af landbruget, og bl.a. ophævelsen af stavnsbåndet fik stor betydning. Til landbrugshistorisk interesserede.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2023

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. maj 2023

Landbrugsreformernes indførelse i 1700-tallets Danmark skabte både tabere og vindere. Dengang var 4 ud af 5 danskere afhængige af landbruget, og bl.a. ophævelsen af stavnsbåndet fik stor betydning. Til landbrugshistorisk interesserede.

Første del forklarer hvorfor og hvordan nogle grupper i datidens samfund vinder, mens andre taber. Her er fx fætrene og fæstebønderne Jeppe og Niels, som får meget forskellige skæbner. Anden del redegør bl.a. for stavnsbåndets ophævelse og siger et farvel til "hoveriet", som er det tvangsarbejde fæstebønder skal udføre for deres herremand. Tredje del har fokus på reformernes konsekvenser med overskrifter som "Fra fæstebønder til gårdejere", "Det oversete køn" og "Skabelsen af en ny underklasse". Den afsluttende del følger op på den videre skæbne for de tidligere fæstebønder, Jeppe og Niels, og fortæller om de dybe spor landbrugsreformerne sætter i Danmark. Bogen er del af forlagsserien "100 danmarkshistorier". Asbjørn Romvig Thomsen er arkivar ved Rigsarkivet i Viborg og har fx også skrevet Sociale relationer i en brydningstid.

Endnu en velskrevet bog i en fremragende historisk forlagsserie. Bønderne Jeppe og Niels får kød og blod i den grundige personhistorie, og man får et fint indblik i 1700-tallets bondekultur.

En lidt ældre titel om samme periode med massive landbrugsreformer er Danmark under forvandling.