Den sene besættelsestid med dens dramatiske opgør mellem modstandsbevægelsen og forskellige tyskvenlige grupper har slugt interessen for besættelsesårerne til sig, men var krigens første år betydningsløse? Interesserede i besættelsen mere end almindelige thrillerlæsesere er målgruppe for denne bog.
Besættelsen af Danmark i 1940, udløste hektisk aktivitet i regeringen. Kongehuset, Rippentrop, SS og ikke mindst de danske nazister fik gang i rævekagebageriet. Hvem skulle have magten i det nye tomrum? Paul Smith, som mange kender som forfatter til velresearchede bøger om Palme-mordet og endnu flere som Jacob Haugaards spindoktor, har studeret spillet om magten i Danmark i det første besættelsesår, og han fortæller historien i kaleidoskopisk form. Smith adresserer problemerne direkte, og selvom han vælger romanen som form, er det historieskrivning, han leverer, og bogen er da også udstyret med litteraturliste.
Smith har i sine tidligere bøger vist sig som en habil forfatter. Denne gang tager det faktuelle overhånd. Det betyder imidlertid ikke, at læserne vil blive skuffede blot, at det vil være historieinteressen, der skal bære igennem. Bogen er velskrevet, men det er især forfatterens grundige research, der imponerer.
Thorvald Stauning fortæller grundigt om landsfaderens liv og karriere og politiske kampe. Smith drager dog perioden i bred forstand frem fra mørket.