Bøger / skønlitteratur / roman

Kampen om Torndal


Beskrivelse


Dramatisk kærlighedshistorie i herregårdsmiljø.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgitte Bornæs

d. 18. dec. 2018

Originaludgave 1952, også optrykt 1977, gammel retskrivning. Godsejer, baron Anker til Torndal er meget forelsket i sin fattige husbestyrerinde, den yndige Frøken Else, og vil giftes medhende, men da han p.g.a. en gammel klausul vil miste sine besiddelser til en grisk fætter, hvis han gifter sig borgerligt, må de leve i synd (og de gør det!). De kan først komme i kirke medbesiddelserne i behold, efter at Elses plejesøster, som er nybagt jurist, har vundet en dramatisk retssag for dem, i hvilken det også viser sig, at Else gudskeliv er adelig, og 3 par kan hereftergifte sig, mens den forbryderiske fætter får en lang næse. Foruden den her skitserede hovedhandling er der adskillige ligeså anstrengte og usandsynlige sidehandlinger, i hvilke ukendte fædre tiluægte børn kommer ind fra højre og venstre blandt en vrimmel af dannede (eller i hvert fald retskafne) venner og lumske skurke. Denne fortænkte modernitet kan i dag kun være af interesse for den,der ønsker en komplet MK-samling.I forhold til den sædvanlige målgruppe er der så mange, uvante og fremmedartede boller på suppen, at den bliver uspiselig, og man kan ikke forestille sig, at denneforældede, ufrivilligt komiske bog vil skaffe Korch nye tilhængere.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Munck

d. 18. dec. 2018

Bogen skildrer, hvorledes to grene af en adelsslægt strides om nogle fynske og sjællandske godser. På den ene side Hans Anker, hans venner og medarbejdere, rene, sympatiske og gode til detvamle. På den anden side slægten Vildskov med konsorter, hovne, koleriske og skurkagtige til det latterlige. Ingen person er tegnet sandsynligt nok til at få liv, intrigen er tynd, og handlingensfå dramatiske begivenheder skildres på anden hånd, efter at man kender udfaldet. Bogen er derfor særdeles kedelig og bør kun anskaffes, hvor efterspørgslen efter denne forfatter er meget stor.