Bøger / skønlitteratur til børn

Kan grise flyve?


Beskrivelse


Billedbog. Den store stygge ulv er stadig ude efter de tre små grise. Denne gang i luften.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2005

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 9. okt. 2005

Det er ikke første gang, at en forfatter har spundet en ende over historien om ulven og de tre små grise, men det er første gang, at det foregår i luften. En rap, humoristisk og drenget billedbogsversion, hvor de tre små grise stiller op i en flyvekonkurrence med hver sit fly; et af strå, et af grenstumper og et af metal. Den store, stygge ulv har som altid skumle planer, og som altid går det så grueligt galt for ham og ikke for grisene. De livlige illustrationer passer udmærket til den lige livlige og letløbende tekst, som har en meget flyvsk opsætning med store og små bogstaver, fed skrift og linier, som breder sig overalt på siderne. Der er mange, pudsige detaljer at holde øje med og more sig over. Snart er det en ualmindelig fjollet cykel af strå og snart en muggen ulv med hullede sokker. Vi er ikke ude i den store, nyskabende kunst, men hurtigt læst og set underholdning for børn fra 3 år. Forfatteren har tidligere udgivet Mule og månen 01/28 og illustrator kendes fra På eventyr med Moses 04/45.



Informationer og udgaver