Tiden for den lille, men betydelige bogs bizarre og fantasirige »handling«, som formidles i jeg-form af en underlig anonym fortæller, er ifølge dennes afsluttende betragtninger »den 13. og falske« måned, en forkrøblet måned, som mere hører gisningerne end virkeligheden til. Indholdet unddrager sig referat, men kredser omkring den ikke-s'ted-fæstede bys »kanelbutikker« samt Krokodillegaden, der karakteriseres som »et vældigt ønskernes gæringskar, der havde hævet sig og slået op for tidligt, og som derfor havde mistet sin kraft og egentlige mening et væv lavet af luftspejlinger og hashish«. - Man bevæger sig for det meste på drømmenes overdrev, og hovedpersonen, fortællerens far, optræder skiftevis som »menneske«, fugl og kakerlak. Bogen er velkomponeret, og den svulmende, men udtryksfulde og meget personlige stil passer sjældent godt til indholdet. Det er et bemærkelsesværdigt og fascinerende, men krævende kunstværk for intellektuelle læsere med sans for det barokke ogfantasifulde. Bogen er spækket med sjældne fremmedord, men oplagt i købstadbibliotekerne.