Bøger / skønlitteratur til børn / kalenderhistorier

Kanelrejsen


Beskrivelse


24 korte kapitler om gårdnissen Gunnars årligt tilbagevendende decemberrejse til Kina efter gul kanel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2009

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 16. okt. 2009

En illustreret julekalenderhistorie til oplæsning fra 6 år.

I denne julehistorie, eller julerejse om man vil, fortælles i 24 korte kapitler om gårdnissen Gunnars årligt tilbagevendende decemberrejse til Kina efter gul kanel. Denne gang har nissepigen Vanilla fået lov at komme med. De får også følgeskab af hendes fætter Mingo. Turen starter med en flyvetur på ryggen af vildgåsen Gåsse til Moskva, hvorefter rejsen til Kina fortsætter med Den Transsibiriske Jernbane, for til sidst at slutte hos onkel Wok, som hvert år forsyner Vanillas familie med gul kanel. Turen er lang, men undervejs fortæller onkel Gunnar historier fra Nissearkivet. Fra de første istidsnisser til nissen på Titanic. Bogen afsluttes med et kapitel om nissernes historie. Sproget er mundret og let at læse op og de farvelagte illustrationer supplerer fint. Både forfatter og illustrator til denne julekalenderhistorie er kendt fra adskillige titler for børn og har tidligere arbejdet sammen om billedbogen Hvor er farverne om natten? fra 2006.

Der er kommer flere nye julekalenderhistorier i år. Denne kalenderhistorie udmærker sig ved i forhold til andre, at kapitlerne er korte, hvilket gør dem velegnede til oplæsning, mens man venter på aftensmaden, eller mens der spises i skolen.

En udmærket lettilgængelig julefortælling i 24 korte kapitler til en hyggestund i den travle juletid.