Kaos-borgen er 2. bind i serien Sværd, og trolddom, og ligesom i 1. bind, Troldmanden fra Ildbjerget (616 6512), er læseren den, der delvis skaber handlingen. Kaos-borgen er et spil, hvor man,inden man begynder at læse, udstyres med forskellige egenskaber, såsom dygtighed, udholdenhed, held og denne gang også med en portion trylleformularer, der kan redde læseren ud af vanskeligesituationer. Eventyret foregår i Piledalen, hvor folk i årevis har levet i angst for troldkarlen B althus Dire, og nu går der rygter om, at han vil underlægge sig dalen. Læseren er den godetroldmands bedste elev, og han skal så kæmpe sig frem gennem Kaos-borgens farer og frygtelige væsener til Balthus Dire og tilintetgøre ham. I løbet af bogen, der kan spilles/læses mange gange,stilles læseren hele tiden over for valg, der enten fører direkte mod troldkarlen, mod nye farer eller til læserens tilintetgørelse, så han må begynde forfra. Det betaler sig at sætte sig grundigtind i de første sidersspilleregler, for så vil man få en spændende oplevelse. Farvelagt monster-agtig forside ægger fantasien, og de utallige s/h illustrationer øger spændingen. En bog for alleeventyrlystne læsere fra 6. klasse.