Hvordan kan fysik, populærkultur og data bruges i spillet om magt? Giuliano Da Empoli afdækker, hvordan kontroversielle bagmænd ændrede det 21. århundredes globale politiske debat og dagsorden for altid. For læsere med interesse for analyser af politiske bevægelser og populisme i det moderne samfund.
Med udgangspunkt i populistiske bevægelser redegør forfatter og politisk rådgiver Giuliano Da Empoli for, hvordan udtræk og analyse af data fra bl.a. sociale medier og gamer-miljøer sikrede populistiske yderfløje overraskende politiske sejre i både USA, Mellemøsten og Europa. Strategerne, "kaosingeniørerne", bag tæller personer som fx Steve Bannon og Arthur Finkelstein. Deres forståelse for og indsigt i værdien af internettets data ændrede i begyndelsen af det 21. århundrede den demokratiske og regelbaserede debat, og uden at skelne mellem sandt og falsk målrettede de vælgerkampagner i ytringsfrihedens navn. Kaosingeniørerne har med legitimering af begreber som "fake news" og konspirationsteorier omkalfatret opfattelsen af de traditionelle politiske værktøjer og agendaer. Bogen ligger i forlængelse af Da Empolis essay Rovdyrenes tid.
Et fremragende og aktuelt essay om, hvordan strateger bruger data til at kalkulere, manipulere og forføre for at sikre politisk magt. Det er fascinerende og skræmmende læsning om, hvordan fremtidens politiske systemer tegner sig i horisonten.
Andre bøger om politisk opbrud er fx Vesten mod VestenStorm på vej og Storm på vejAndre bøger om politisk opbrud er fx Vesten mod Vesten og .