Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kapløb med tiden


Beskrivelse


Nancy, Bess, Georg og kæresten Ned cykler på samme hold i byens velgørenhedscykelløb. Men pengene som er indsamlet bliver stjålet og Nancy får travlt med at opklare mysteriet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Inger Søndergaard

2007

Let underholdende og spændende retrolæsning for børn og unge fra 11 år om teenagedetektiven Nancy Drew, der konkurrerer med det lokale politi om at opklare mysterier i sin lille hjemby.

Her foreligger foreløbig de 2 første nyskrevne bogtitler om den legendariske Nancy Drew. Kulørt og farvestrålende indpakket i et paperback-look, som svarer udmærket til indholdet. På http://nancydrewmovie.warnerbros.com/ kan man se, at der stadig er liv i Nancy Drew, men bøgerne virker temmelig gammeldags både i sprog, indhold og relationer mellem aktørerne. Forfatteren er også legendarisk i sit hjemland, og hun viser med disse 2 nye titler, at hun stadig kan sit håndværk.

Mere end 30 bøger om Nancy Drew udkom under serienavnet: Frk. Detektiv i perioden fra 1960 til midt i 1980 erne. Siden starten har Nancy været en legende i tv-serierne både om hende selv og i tilsvarende trivi tv-serier for børn og unge. Internettet og mobiltelefonen har siden fået betydning for detektivarbejdet, og de 2 nyskrevne historier om Nancy Drew er da også i en vis grad moderniseret med internet og mobiltelefoner, men der er stadig en meget altmodisch stemning over historierne.

Elementært spændende og underholdende nostalgisk læsning om en heltemodig legendarisk pige, som er kendt fra filmverdenen, med uovervindelige evner. I biblioteket vil efterspørgslen på disse bøger være begrænset og mindre end efterspørgslen i dansk tv, hvor serien øjensynlig endnu ikke har fået repremiere.