Pigen Anna har svært ved at falde i søvn, for hun har glemt sin dukke i sommerhuset. Men så får hun et besøg midt om natten. For dem der kan lide sjove og eventyrlige historier. Til højtlæsning fra ca. 5 år og opefter.
Anna ligger i sin seng aftenen før sin fødselsdag og har svært ved at sove. De har nemlig glemt hendes dukke, sidst de var i sommerhuset, og nu skal de ikke derop før om et halvt år. Men efter at mor har sagt godnat, får Anna besøg af et højst besynderligt par. Det er Kaptajn Bimse og hans andenpilot Goggeletten, som er fløjet ind på hendes værelse i det gule fly Zanzibar. Det bliver starten på mange eventyr, som de kommer til at have sammen. Langt det meste af teksten er omskrevet i forhold til den gamle udgave, og bogen har fået en ny forside, men har beholdt de originale illustrationer af Annette Reuter.
Det er en meget fin og tidssvarende udgave af den klassiske historie om Anna og hendes eventyr med Kaptajn Bimse. Revideringen af bogen har været gennemgribende i forhold til tidligere udgaver, i en grad så det visse steder er en helt ny historie. Det er forfriskende, og til børn af i dag ville jeg helt klart anbefale denne nye udgave fremfor de gamle.
Historierne om Anna formidler i store træk den samme stemning som Den lille prinsSandulven og SandulvenHistorierne om Anna formidler i store træk den samme stemning som Den lille prins og .