Huset i Algade 7 med beboerne på fem etager + kvist gav stof til en tilsvarende række letlæsnmgsbøger med h.h. Karl og Yrsa som handhngsbærere. Så langt, så godt, meget godt. Men med et såspændende klientel, som har til huse her, er der ubegrænsede muligheder for historier. Og serien fortsætter, her en tordenvejrsaften, hvor Karl er alene hjemme og ser en gyser i TV. Da lyset gårud, sidder gyserskrækken i ham, så da gamle fru Iversen kommer, tror han, det er et spøgelse. Sådan starter en ret usandsynlig historie omkring fru Iversens kat, der kvæles i en mus og dør. Hun vilhave den begravet straks, og det giver en mørk og våd tur i parken, hvor endnu en mystisk skikkelse dukker op. Det er så den gamle sørøver fra kvisten, der er ude for at lufte sit træben. Den megendramatik i handlingen mærkes i sproget, der halser af sted i korte, knappe sekvenser. Uhyggen får heller ikke for lidt i de mange sort / hvide illustrationer, hvis forsonende skær af munter ironidog er med til atfastholde bogen inden for seriens ramme af varme og humor. Omkring 3. klasse vil der være stor interesse for bogen med dens blikfang af en forside, hvor Karl i den mørke bynidstirres af gloende øjne fra alle sider.