Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Karla begynder i børnehave


Beskrivelse


Billedbog. Karla skal begynde i børnehaven. Storebror Kasper, der allerede er børnehavebarn hjælper hende til rette, når han husker det. Hun får en ny veninde, og de voksne i børnehaven tager godt imod hende.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juli 2012

af

af

Ulla Møller

d. 13. juli 2012

For børn i alderen 3-5 år både de, der glæder sig til at begynde i børnehaven og de, der allerede er startet.

Forfatter og illustrator har samarbejdet om billedbogen Det var ikke mig, 2007, og flere af Sandra Grimms billedbøger er oversat til dansk. I lighed med disse har denne bog relativt megen tekst og megen dialog, derfor kan den være svær for nogle af de 3-årige, der står foran børnehavestarten, at forstå. Derimod kan den bruges til at fortælle de lidt større børnehavebørn, at selvom det er spændende at begynde i børnehaven, er der meget nyt, og derfor er det vigtigt, at de er med til at tage godt imod de nye børn. Karla skal begynde i børnehaven, og læseren følger hende, fra hun bliver afleveret til mor henter hende igen. Storebror Kasper, der allerede går i børnehave, hjælper Karla til rette, når han husker det, og forholdet mellem de to søskende er godt beskrevet. Hun får også en sød veninde, så den første dag bliver super-duper. Der er meget at kigge på i de farveglade illustrationer, der er udført i den meget naturalistiske, tegnestil, umiskendeligt tyske, der ikke overlader meget til fantasien.

Der er mange billedbøger om at gå i børnehave. Alene dette forlag har i de seneste fem år udgivet seks titler om emnet. Denne bog minder dog mest om Schneiders bøger om Lauras oplevelser i børnehaven.

En billedbog, der med sin positive tilgang til mødet med nye voksne og nye børn, kan være med til at fjerne en del af nervøsiteten før den første dag i børnehaven.



Informationer og udgaver