Bøger / skønlitteratur til børn / rollehæfte

Karlsson på taget


Beskrivelse


En lille drengs oplevelser med en fantasiven, der både kan være dejlig og anstrengende, og som har en propel på ryggen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2002

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 12. nov. 2002

Vi kender de tre bøger om Karlsson (fra 1955, 1962 og 1968). Nu er de tre bøger samlet i én udgave med de oprindelige illustrationer. Lillebror savner en legekammerat, men en dag kommer Karlsson flyvende ind af vinduet og reparerer lillebrors dampmaskine. Det er ingen sag for den lille mand i blå overalls, for Karlsson er verdens bedste dampmaskinepasser. Faktisk er han verdens bedste til det meste - i hvert fald er han verdens bedste legekammerat, selvom han også kan være temmelig besværlig og egoistisk. Bogen, der tidligere er filmatiseret, er nu også produceret som tegnefilm, hvorfra forsideillustrationen med den flyvende Karlsson stammer. Selv om bøgerne om Karlsson har temmelig mange år på bagen, vil han stadig i en oplæsningssituation kunne fryde nutidens børn fra bh.klasse-2. klasse, hvor man også kender til ensomhed og det at have en fantasiven Tre bøger i én, det må siges at være Verdens bedste Karlsson!.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2002

af

af

Walther Knudsen

d. 12. nov. 2002

Samlet udgave af de 3 bind om Lillebror og Karlsson på taget udgivet i anledning af en ny svensk/norsk tegnefilm. Hvad kan man sige om en oplæsningsklassiker som denne af en forfatter, hvis værk for længst er placeret i urørlighedszonen? Jo, egentlig er det pudsigt at se hvorledes det, der begynder som en traditionel historie om et ensomt barns fantasiven, udvikler sig til en tju-bang og balladefortælling for at slutte som en historie om modenhed. Der har nok været mere gods i Karlsson end Lindgren i første omgang har tænkt sig. Han hører til et broderskab af usympatiske helte, fra MacBeth over Basil Fawlty, Bamse fra TV til - ja, suk - Garfield. Forsiden viser Karlsson i en animationstegnet udgave, ellers er alt ved det gamle, men både historien og illustrationerne står sig trods alderen. Ganske vist har Betten hestehale og Lillebror er lidt næbbet, men ord og begreber ligger alligevel inden for det genkendelige. Joh, det er stadig fint at være en mand i sin bedste alder og tilpas tyk.