Karneval og latterkultur

Den folkelige latters kulturhistorie i overgangsperioden mellem middelalder og renæssance. Bakhtin løfter det tilsyneladende specielle tema op på et alment plan, så læseren får et sjældent indblik i en helt anden begrebsverden. Bogens første halvdel er om den korte, men centrale overgangsperiode, hvor den folkelige latterkultur som fx karneval havde en kort opblomstring. Den stod for genfødsel og kreativitet i modsætning til den seriøse, frygtsomme officielle kultur. Bakhtin fortolker indfølt perioden som en glemt antiautoritær, demokratisk livsform, hvoraf i dag kun ydre rester er tilbage. Den anden halvdel viser hvordan eftertiden, bl.a. oplysningstiden og romantikken, undertrykte denne alternative kultur og opfattede den som grotesk og foragtelig. Det alvorlige overtog rollen som "det seriøse" fra "det universelt sjove". Bogen er alment forståeligt og i øvrigt engageret og inspirerende skrevet. Bakhtins omdrejningspunkt er romanerne om Pantagruel og Gargantua af Rabelais (ca. 1490-1553). Bogen er en del af et af Bakhtins hovedværker, en doktordisputats (1940, udgivet 1965). Den russiske litteratur- og sprogforsker Bakhtin (1895-1975) er ved at blive kendt i universitetskredse, og hele 5 bøger af og om ham skal være under udgivelse.

Læs hele vurderingen