Bøger / skønlitteratur til børn

Karolines kilde


Beskrivelse


Musen Benjamin er forelsket i musen Karoline, der danser i springvandet ved slottet, hvor de bor. Benjamin er for genert til at snakke med Karoline, men da den lumske rotte Brutus udnytter hende, må Benjamin finde modet frem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2015

af

af

Marianne Agger

d. 22. dec. 2015

Romantisk historie om en lille mus, der er forelsket i den dansende mus, Karoline, der må reddes fra en grusom rotte. Billedbog om mod, kærlighed og livsglæde for børn på ca. 4-7 år.

Karoline er en mus, der elsker at danse i springvandet ved slottet, hvor hun bor. Musen Benjamin kigger fascineret på hende, når hun danser, men han er for genert til at snakke med hende. Den lumske rotte, Brutus, smigrer sig derimod ind på hende. Men Brutus bliver hurtig modbydelig overfor hende, så Benjamin må tage sig sammen og redde hende. Benjamin viser sig at være langt mere modig end Brutus. Historien ender lykkeligt med, at Benjamin og Karoline danser sammen i springvandet. Forfatter og illustrator har tidligere udgivet henholdsvis fire og to børnebøger på dansk.

Klassisk kærlighedshistorie om en sød, genert mus med en god moral, der redder den uskyldige og bedårende mus, der udnyttes af den grimme, egoistiske rotte. Sød romantik serveret i børnehøjde. Tegningerne er smukke på den klassiske måde, men teksten er småirriterende sat op i forskellige felter på opslagene. Det virker forstyrrende, og det kan være svært at se, i hvilken rækkefølge tekststykkerne kommer. Sproget er heller ikke helt flydende og mundret.

Der findes mange andre gode billedbøger med dyr, der er forelskede og gør ting for at vise deres kærlighed, som fx Bjørn gør kur til sommerfugl. "Karolines kilde" kan fint supplere de øvrige.



Informationer og udgaver