Bøger / skønlitteratur til børn

Kasper får en kat


Beskrivelse


Billedbog. Kaspers mor har en kattekilling med hjem, der får navnet Leo. Der er meget, man man skal lære, når man får et kæledyr, og Kaspers tøjdyr, Løveungen, er vist ikke helt tilfreds med, at der er kommet et nyt familiemedlem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2019

af

af

Helle Laursen

d. 22. maj 2019

Nyt til alle fans af den lange bogserie "Kasper og Sofie-bøgerne" om vennerne Kasper og Sofie, der også er kendt fra DR's Ramasjang. I denne hyggelige historie får Kasper en kattekilling, hvilket hans tøjdyr, Løveungen, ikke er helt tilfreds med. Fra 3-5 år.

Kaspers mor har en overraskelse med hjem fra arbejde, en kattekillingen der får navnet Leo. Først er tøjdyret Løveungen ikke begejstret for det nye familiemedlem. Da de lærer hinanden at kende, bliver de hurtigt bedste venner. Kasper og familien låner bøger om katte på biblioteket, for at lære hvordan de skal passe godt på Leo. Senere kommer Sofie og hendes hund, Bassa, og tøjdyret, Frøken Kanin, på besøg. Indbundet.

En fin hverdagsfortælling om det at få et kæledyr, fortalt med stor ro og indlevelse. Historien er genkendelig og lægger sig op af oplevelser, de fleste børns kender. Illustrationerne kan virke en smule gammeldags i deres udtryk, hvilket næppe spiller en rolle for de 3-5-årige, der kender Kasper og Sofies univers fra de tidligere udgivelser og Ramasjang. Her kan man få en snak om, og et indblik i, hvordan det er at få en kattekilling.

Serien om Kasper og Sofie kan på flere måder minde om Laura-bøgerne af tyske Liane Schneider. En mere nutidig pendant kunne være Kirsten Sonne Harilds serie "Læs & leg med Willi".