Som forventet kom der en fortsættelse af Ulrikslyst om Mikkel og hans familie, der flytter i familiekollektiv. Torkil, der var en central biperson i Ulrikslyst, er nu hovedperson sammen medfortælleren Mikkel. Bogen starter med, at Mikkel skal i ny skole efter sommerferien. Her er han meget sammen med Torkil, mest fordi han føler, at Torkil har en klemme på ham, fordi Torkil fik hamtil at begå et fingeret indbrud hos sig. Mikkel skiftevis tiltrækkes og frastødes af Torkil, der er to personer. Hjemme en pæn dreng for at holde den gående med sin "fine" familie, men sammen medMikkel optræder han som en hemmelighedsfuld, næsten farlig person. Torkil får Mikkel med på at prøve at opklare nogle tyverier på skolen. Efter natlige vagter ved skolen lykkes det, og Torkilsender den skyldige et brev, der får ham til at aflevere det stjålne. Det får det hele til at fuse ud, for Torkilds handlemåde er overraskende og slet ikke overbevisende. Bogen er tyndere end denførste, og selvomforfatteren som altid skriver mundret og med sjove replikker, kan der ikke koges mere suppe på den pølsepind. Fra ca. 11 år.