Bøger / skønlitteratur / roman

Kastebold


Beskrivelse


Islandske Flora bliver afvist og omsorgssvigtet af sine forældre, som har flyttet familien til Danmark. Som voksen drager Flora sammen med sin mor igen til Island i håb om endelig at få talt ud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2017

af

af

Maria Sjøblom

d. 4. maj 2017

Dokumentarisk og beskrivende roman om et omsorgsvigtet barn, om skyld, der nedarves gennem generationer og en dansk-islandsk familiesaga. For dem, der er særligt interesserede i nedarvede mønstre omkring svigt, skyld og skam.

Flora bliver født på Island i i 1948 af den unge Alma. Alma får apotekersønnen Holger til nødtvunget at erkende faderskabet og rejser til Danmark, hvor han er ved at uddanne sig til læge. Floras forældre lever som hund og kat i Danmark og Holgers mange raserianfald sætter sit præg på hele familien, som snart også tæller Floras lillesøster Louise. Flere gange bliver Flora forvist i månedsvis til Island, hvor hun nyder stabiliteten hos bedsteforældrene. Som voksen drager Flora sammen med sin mor til Island i håb om endelig at få talt ud.

Romanen er en nærmest dokumentarisk slægtshistorie, som danner rammen om Floras erkendelser omkring sine forældre og bedsteforældres liv fra 1940'erne til 1990'erne. De alvidende beskrivelser kommer ind imellem til at virke som en socialforsorgsrapport mere end en skønlitterær roman. Alligevel - eller måske endda derfor - mærker læseren kulden i Floras fortvivlende barndom og i genkendelsen af de destruktive mønstre, der er nedarvet gennem generationer.

Bogen når ikke samme litterære højder som islandske Kristín Marja Baldursdóttirs Karitas uden titelKaritas - kaos på lærred og Karitas - kaos på lærredBogen når ikke samme litterære højder som islandske Kristín Marja Baldursdóttirs Karitas uden titel og .