Bøger / skønlitteratur / roman

Kat og mus


Beskrivelse


Politimanden Alex Cross involveres i sin hidtil vanskeligste sag, da to mordere slår til, den ene i USA, den anden i Europa og begge ser ham som den eneste værdige modstander i deres dødbringende spil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 1999

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 7. sep. 1999

Alex Cross er en sort psykolog og politimand, som vi indtil nu har mødt i et par titler på dansk. Forlaget oplyser, at en enkelt bog er filmatiseret med Morgan Freeman i hovedrollen, og det skal nok give medvind blandt læserne. Denne gang fortsætter Cross jagten på en af de seriemordere, han tidligere har fået fængslet, men der er også denne gang flere sager på tapetet. Patterson spiller fint på vores angst for den rendyrkede ondskab. Ved at trække Cross' familie ind i kredsen af potentielle ofre opretholder han spændingen gennem hele den vildt usandsynlige handling. Det er nærliggende at sammenligne Patterson med Walter Mosley, der også har skabt sig et navn ved at operere med en sort hovedperson, men det er ikke rimeligt. Hvor Mosley fortæller om de sortes stigende selvbevidsthed, er Patterson ikke ude i andet ærinde end spændingens. I det spil har jeg tidligere været frastødt af hans unødige effektjageri, men denne gang blev jeg fanget af plottet, selvom der undervejs er mange fraser, jeg kunne undvære.