Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Katana. Bind 2 : Det sorte lys


Beskrivelse


På et skib i Hamborg finder vennerne JoJo, Mai Lyn og Murat nogle sorte kasser, der kan kaste lys over den gådefulde dreng Jimmi. Men er det de mystiske kakamura-tvillinger, som har lagt en fælde for dem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2013

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 23. apr. 2013

Krimi for børn i alderen 9-13 år, der kan lide et mysterie med børn i hovedrollerne. Flot forside med bogens hovedpersoner i en dramatisk scene, samt seriens logo med de to mystiske kakamura-tvillinger.

Forfatteren til bøgerne med drengedetektiven Kwiatkowski begiver sig her ud i andet bind af en krimitrilogi om tre tyske børn og drengen Jimmi, som har hukommelsestab og overnaturlige evner. Efter nogle træge indledende sider tager handlingen en smule fart, da børnene rejser til Hamborg for at finde et skib, der kan kaste lys over Jimmis oprindelse. Men er det i virkeligheden de mystiske kakamura-tvillinger, der har lagt en fælde for dem? Det er svært at engagere sig i handlingen, der aldrig bliver rigtig spændende, men dog skaber en stemning af mystik. Det kan anbefales at læse serien i rækkefølge. Sort-hvide tegninger i en sirlig streg, samt en fin lille stribe vend-o-rama nederst på siderne, som viser Jimmi på flugt fra en af kakamura-tvillingerne.

Er man til korte og afsluttede krimihistorier, så kan forfatterens serie med drengedetektiven Kwiatkowski varmt anbefales. En anden krimiserie med børn kunne være Bodil El Jørgensens bøger med Esme og Igor.

Anden del af krimitrilogi om en mystisk dreng med overnaturlige evner. Mangler spænding. Sort-hvide illustrationer og vend-o-rama.