Hvem er det, der er lænket til krystallen, der kan få Arthur til at opgive det, han tror på? Vores helte og deres dragehjælpere må sætte alt ind for at redde Uvirkeligheden, Virkeligheden og Arthur. Fantasy for 11-13 år.
Tre bøger i ny fantasytrilogi. I "Udvalgt?" forsvinder flere børn, og vores helte bliver nødt til at arbejde sammen for at følge Arthurs spor. Historien fortælles på skift af de forskellige karakterer. I "Uvirkeligheden" er de alle kommet gennem en portal til Uvirkeligheden. Handlingen tager fart, og vores helte skal klare mange prøvelser og møder dværge, nymfer, dinosaurer, drager m.m. I "Katarsis" er de på vej mod det endelige opgør i et forsøg på at redde verden og de forsvundne børn. De bliver hver især nødt til at konfrontere deres værste frygt for at klare den.
Meget underholdende og samtidig spændende serie, der bruger elementer fra bordrollespil og almindelig spillogik: Vores helte skal samle loot, treasure og stige i level for at klare mission "find Arthur" (og redde verden). Det er nogle virkelig lækre bøger, som man får lyst til at samle op og læse. De er gennemillustrerede med meget flotte, og lidt uhyggelige, illustrationer. Teksten er enkel at læse med korte sætninger og plads mellem linjerne. Bøgerne vil med sit flotte billedunivers, let læste tekst og store fortælling, lokke både de stærke og mindre stærke læsere til. Jegfortællernes forskellige personligheder skinner igennem i deres fortællestil.
Kenneth Bøgh Andersens SkæbnemagerenDe første tegn møder Dragonlance, fx De første tegn ), tilsat en god del humorKenneth Bøgh Andersens Skæbnemageren møder Dragonlance, fx ), tilsat en god del humor.