Bøger / skønlitteratur / roman

Kate og Rosemary


Beskrivelse


Da den stille, unge journalist Kate skal skrive en artikel om et friluftsbad i London, møder hun den 86-årige Rosemary. De to kvinder knytter venskab og forenes i kampen om friluftsbadets bevaring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2019

af

af

Merete Trap

d. 15. apr. 2019

"At svømme i det fri i koldt vand skaber en eufori, der ikke kan sammenlignes med noget andet." En charmerende fortælling om et uventet venskab, knyttet pga. et friluftsbad. Henvender sig til (kvindelige) læsere af hyggelige kærlighedsromaner.

Den nyuddannede journalist Kate er ensom og lider af panikangst. Rosemary på 86 har haft et liv rigt på mennesker, men alderen har taget de fleste af hendes kære fra hende, og også gjort hende ensom. Da Kate får til opgave at skrive om lukningen af friluftsbadet i Brixton, krydses deres veje. Snart opstår der et uventet venskab på trods af aldersforskel mellem de to kvinder, og de forenes i kampen om bevaring af friluftsbadet. Synsvinklerne skifter mellem den unge Kate og den ældre Rosemary. Dette er engelske Libby Pages debutroman.

En rørende og hjertevarm fortælling om sammenhold og venskab, mellem to kvinder i hver sin ende af livet. Bogen er skrevet i et let og flydende sprog, og holder læseren fanget hele vejen igennem. Gennem henholdsvis den unge og den ældre kvinde, tegnes også et billede af et London før og nu, hvor friluftsbadet bliver et uforanderligt omdrejningspunkt. Eneste anke er, at historien godt kan blive lidt for "pæn" til tider.

Kan sammenlignes med bøger af fx Jojo Moyes og Lucinda Riley. Her kan fx nævnes Det store spring, som også handler om uventede venskaber.