Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Katrines sommer


Beskrivelse


Katrine ønsker sig brændende en hest. ø˜nsket går i opfyldelse, og hun får den smukke blåskimmel Diana. Men en aften bliver hun slået ned, og Diana bortført.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lene Kristiansen

d. 18. dec. 2018

Katrines sommer er tematisk en traditionel pige-heste bog i den lettere og forudsigelige genre. Katrine er enebarn, bosiddende i et trygt landsbymiljø med to udearbejdende forældre, en rarældre Hr. Jørgensen på nærmeste gård ... og ét stort ønske: egen hest i folden! Desværre slår en lærer- og en kontorløn ikke til, men da moren får flere timer stillet i udsigt, er muligheden der.De første 50 sider går med annoncekiggeri, et enkelt heste-ditto, klargøring af garage (stald) mv., før de med Jørgensens hjælp finder frem til Diana. En smuk blåskimmel med store og dybe øjne, småvidt ansatte ører, tørre lemmer og brede led. Et fund til prisen. Uheldigvis bliver Katrine slået ned og Diana bortført. Politiet må give op, men ikke Jørgensen. På sin egen stille måde og nogetheldigt klarer han ærterne, - det er noget med en godsejer, ulden i kanten, stikker under 2. verdenskrig og tidligere bekendt af Jørgensen (som var modstandsmand) - og Diana bliver bortført tilbageigen. Det er ensmåkedelig og omstændelig affære. Handlingen skrider for langsomt fremad, dialogen er for konstrueret, og både historie & aktører forekommer noget klichepræget. Forsiden sender derette signaler: Katrine der henført trykker et kys på Dianas pande ... ingen mulighed for at potientielle læsere går galt i byen. Fra ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 18. dec. 2018

Som den kulørte og romantiske forsideillustration mere end antyder, har vi her at gøre med en udpræget hestebog for halvstore piger - et genre- og temavalg som man jo unægteligt i forvejenkender fra skolebibliotekets hylder. Historien om Katrine og hendes hede ønske om egen hest, hendes venskab med den ejegode ældre nabo, Jørgensen, og de hede drømmes mål - hoppen Diana - erskrevet, så man øjeblikkeligt får associationer til både Morten Korch og De røde heste i sådan en grad, at man næsten for sit indre øre kan høre både Poul Reichnardt og Peter Malberg fremsige deforudsigelige replikker på hjemmelavet bondemål. Katrines hest bliver stjålet, men Jørgensen genfinder den hos en skurkagtig greve - tidligere nazist og landsforræder -og får derved tøsen til atsmile igen. Historien er spækket med fagudtryk fra hestesport og hesteopdræt, og det er derfor ærgerligt, at ingen er kommet i tanke om, at det ville have været en god ide med en liste medordforklaringer. I så fald kunne detvære blevet en absolut anvendelig faktionbog om heste fra 5. klasse. Men som den foreligger nu, er der tale om en børnekrimi med heste som tema uden større ogiøjnefaldende litterære kvaliteter - men ingen tvivl om at en meget stor gruppe piger vil kaste sig over den, når de ser den på udstillingshylden.