Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Katten og den usynlige pige


Beskrivelse


Fantasyroman. Pigen Tøhs lever et trist liv på børnehjem. Men en dag dukker den vilde dreng Flue op, og en mystisk kat får Tøhs til at forstå, at hun kan blive usynlig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Wilhelmsen

2007

Handlingen i denne mærkelige og lidt forskruede roman, der lidt er en blanding af fantasy og krimi, udspiller sig i et (tilsyneladende) nutidigt New York. Men et NY, hvor nogle folk er i stand til at flyve, hvor kæmpestore menneskelignende rotter befolker kloakkerne, og hvor albinoagtige alligatorer hærger undergrundsstationerne. Pigen Tøhs lever et trøstesløst liv på et børnehjem. Her dukker drengen Flue op, og samtidig bliver Tøhs takket være en mystisk kat klar over sin egen magiske evne: Hun kan blive usynlig! Det er en uvurderlig evne at have, bl.a. for mange forbrydere, og børnehjemmets forstanderinde, fru Sattan, udnytter Tøhs ved at sende hende ud på tyvetogter. Til slut lykkes det Tøhs og Flue at flygte fra børnehjemmet, men kun for at havne i kløerne på Flues far, gangsteren Flødefjæs. Alle problemer og forviklinger løser sig dog til slut for Tøhs og Flue og for bogens mange mere eller mindre mærkværdige bipersoner. Som nævnt kan bogens handling og persongalleri forekomme forskruet, men den er også spændende, humoristisk og medrivende og meget velskrevet. Vi får nogle gode og troværdige portrætter af hovedpersonerne Tøhs og Flue, og historien får midt i den hæsblæsende handling også sat tanker i gang hos læseren om ensomhed, om venskab, om medfølelse og om menneskers reaktioner på egne levevilkår. Ruby er ikke tidligere udgivet på dansk. For unge fra 14/15 år.



Informationer og udgaver