Samiras ven, hunden Atlas, bliver syg efter at have spist chokolade, som nogen har lagt i hundegården. Hvem har interesse i at forgifte hunde? Samira må opklare forbrydelsen. Højtlæsning fra 6 år. Selvlæsning fra 9 år.
Samira Karlsson må sammen med de andre katte i Kattesyndikatet opklare en lidt makaber sag. Et pindsvin er blevet slået ihjel og nu er hendes unger helt alene. Ungerne flytter ind på hovedkontoret, hvor de får mad og trøst. Imens tager Samira og Pelsa hen til baggården, hvor pindsvinet døde. Her møder de killingen Salome, som gerne vil hjælpe. Men kan de stole på hende? Hunden Atlas finder og spiser et stykke chokolade i hundegården. Chokolade er giftigt for hunde, så Atlas bliver meget syg. Hvem har lagt chokoladen i hundegården? Samira og hendes venner finder et stykke chokoladepapir med et poteaftryk. Nu mangler de bare at finde den rigtige pote! Bøgerne er 3. og 4. bind i serien om "Kattespionerne fra Rosengård".
To spændende krimihistorier med dyr i hovedrollerne. Plottet i begge bøger er godt og ikke lige til at regne ud. Der er fine, farverige illustrationer i alle kapitler.
I samme genre findes fx serien "Underhundene", hvor Underhundene - den kattens kat! er 1 bind.