"Hvilken kunstner er ikke gået til grunde med mig" skal kejser Nero (37-68) have udtalt, da han begik selvmord efter at have mistet sine tilhængeres støtte. Han var modermorder og mordbrænder og gav de kristne skylden for Roms brand. På trods af dette kan forf. fortælle, at Nero af naturen var ukrigerisk som ingen anden romersk kejser. I starten af kejsertiden var han en blid og hensyntagende regent. Eftermælet blandt de jævne romere var da også positivt, idet Nero var meget bevidst om værdien af brød og skuespil. Han elskede at optræde med kitharaspil og nød især i den græske verden anseelse for sin kunstsans. Forf. tegner et meget nuanceret og alsidigt billede af despoten, der er en af alle tiders mest farverige herskerskikkelser. I denne første biografi af Nero på dansk dokumenteres fremstillingen ved velvalgte citater fra Sueton, Tacitus m.v. ligesom Senecas rolle som rådgiver understreges. Studiet af møntvæsenet giver stor viden om det romerske samfund, og mønter er da også i flotte gengivelser brugt med held som ill. (jf. forf.s Oldtidens penge (1994)). Der er vigtige afsnit om kilder og litteratur.