To kendte lærebogsforfattere har udgivet et kemileksikon i Gads glimrende serie af fagleksika. Iflg. forordet henvender det sig primært til almindelige mennesker, der ønsker lidt orienteringom de mange kemiske emner, man støder på i hverdagen og i massemedierne. Som de tidligere leksika i serien om matematik og fysik kan det også bruges som støtte ved undervisning på fx. HF oggymnasium. Det indeholder alfabetisk ordnede kort og præcise oplysninger om de vigtigste kemiske begreber, metoder, stoffer og apparater, desuden er der korte biografier over store kemikere.Områder som biokemi, medicinalkemi og teknisk kemi er p. gr. af deres omfang ikke forsøgt dækket udover det mest elementære. Står man uden baggrundsviden bringer det enkelte opslag ofte en hel delnye begreber, som man så via bogens omfattende krydshenvisninger (stjernemarkering) må lede op for at få den ønskede oplysning, det kan vel ikke være anderledes, men en del almindelige menneskerkan tænkes at køre fast ifagsproget. På trods af disse fornemmelser vil jeg mene, der til udlån og reference er god brug for bogen i alle biblioteksstørrelser. Det er et værdifuldt supplement tilden lille danske kemilitteratur.