Bøger / faglitteratur / håndbøger

Kend de spiselige vilde planter - og undgå de giftige


Beskrivelse


Guide til spiselige, vilde planter i den danske natur med et udvalg på ca. 70 arter. Ud af disse er medtaget en del giftige planter. Hvert opslag er udstyret med navne, kalender for høst, plantens kendetegn, voksested og anvendelse i køkkenet samt forvekslingsmuligheder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2014

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 10. juli 2014

Sankeguide til de naturinteresserede og dem der vil eksperimentere i køkkenet. Formidles både sammen med natur- og kogebøger.

Helle Buchardt Boyd er bromatolog og toksikolog. Hun har tidligere udgivelser, primært om levnedsmidler og pesticider. Dette er en guide til spiselige, vilde planter i den danske natur. Ikke en komplet liste, men et udvalg på ca. 70 arter. Ud af disse er medtaget en del giftige planter. Hvert opslag er udstyret med navne, kalender for høst, plantens kendetegn, voksested og anvendelse i køkkenet samt forvekslingsmuligheder. I omslaget findes en nøgle til de giftige arter og en anden til planters opbygning. Teksten er ligetil og beskriver fint hver art. Der er ikke tale om en kogebog, men en inspiration til ingredienslisten. Hvert opslag ledsages af et eller flere fotos. Billedsiden kunne der være arbejdet mere med, og enkelte opslag bliver meget lidt informative til artsbestemmelse pga. uheldige fotos. Hos enkelte arter vises fx de spiselige dele slet ikke, hvilket er ærgerligt for bogen. Bogen er i praktisk lommebogsformat, og egner sig til en tur udenfor.

Bøgerne Spis vilde planter og Naturens køkken ligner, men indeholder også opskrifter.

At sanke og fouragere er oppe i tiden, hvor mange vender blikket mod naturen. Denne bog er en fin, lille lommeguide, der egner sig til en tur i felten. Dog kunne der være arbejdet mere med det informative lag i den fotografiske formidling. Bogen her er ingen nødvendighed, men et fint supplement til samlingen.


Urt

Årg. 38, nr. 4 (2014)

af

af

Ole B. Lyshede

Årg. 38, nr. 4 (2014)