Bogen er ifølge forlaget tænkt som en appetitvækker i danskundervisningen fra 6.-7. klasse. Den indeholder en biografi med hovedvægten på barndomstiden, uddrag af Barndommens gade om Ester,der henter gammelt brød søndag morgen, af Annelise - tretten år om starten på opholdet hos fasteren på Vesterbro, af erindringsbøgerne Barndom og Ungdom om smårapserier og om den første plads ihuset, desuden den kendte novelle "En flink dreng" og fire digte. Bagest er teksternes vanskelige ord forklaret, og der er en liste med de fleste af TDs bøger. Til hver af teksterne er en kortforklarende indledning med resumé af den sammenhæng, teksten er taget fra. - Biografien er sat i to spalter og ligesom indledningerne sat med meget små typer, men teksterne er sat med merelæsevenlig typografi og med nummererede linier. Bogen er sparsomt illustreret med fotos fra familiealbummet og med tre tegninger af Ib Spang Olsen og Robert Jensen. Bogen kan anvendes som tænkt afforlaget, hvor der ønskes enenklere tekstsamling end den tilsvarende, men mere omfattende og gennemarbejdede i serien Tekst og forfatter ved Niels Knudsen (86/31). Den kan indgå i udlånet tilselvlæsning, men er bedst anvendelig som klassesæt.