Bøger / faglitteratur / biografier

Kennedy


Beskrivelse


Tegneserie. Via interviewudtalelser fra den yngre bror Robert følger vi John F. Kennedy i årene op til og under hans korte præsidentperiode, 1961-1963, med dens mange storpolitiske kriser: Svinebugten, Berlinmuren, Cubakrisen, Vietnamkrigen m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2019

af

af

Steffen Kronborg

d. 18. mar. 2019

Via interviewudtalelser fra den yngre bror Robert følger vi John F. Kennedy i årene op til og under hans korte præsidentperiode, 1961-1963. Tegneserie for alle med interesse for historie - og ikke mindst med interesse for Kennedy. Også til undervisningsbrug.

I 2014 påbegyndte det franske Glénat forlag udgivelsesrækken "De gik over i historien" med fokus på markante historiske skikkelser. I skrivende stund omfatter serien 30 bind. Hvert bind præsenterer et nyt forfatterteam, og hvert bind afsluttes af en 8 siders artikel, skrevet af en faghistoriker.

Få historiske personer i nyere tid har samme ikoniske status som John F. Kennedy, så det er forståeligt, at den danske udgivelsesrække starter med bindet om ham. Det er et opfindsomt greb at tegne portrættet gennem udtalelser fra hans bror; men ellers er der ikke mange overraskelser undervejs i den dramadokumentariske præsentation af en præsident, hvis korte embedsperiode bød på forbløffende mange kriser: Svinebugten, Berlinmuren, Cubakrisen, Vietnamkrigen, osv. Historieskrivning er aldrig neutral, og med den erkendelse in mente fremstår albummet som en kompetent gennemgang af det kendte stof. Tegneserien udnytter kun få af seriemediets grafiske virkemidler.

Biografiske tegneserier er der en del af, men ikke så mange med "Kennedy"s dramadokumentariske indgang til formidlingen af indholdet. Tegneserien Normandiet om 2. verdenskrig kunne være en sammenligning.



Informationer og udgaver