Marie har betalt en gruppe nørder til at gennemføre spillet Kepler62. Hun høster frugten af deres hårde arbejde og bliver sendt ud på en hemmelig militærbase, men er det nu også det rigtige valg? Science fiction for 11-14-årige.
I "Invitationen" lever Ari og Joni alene sammen i en lejlighed. Deres forældre er væk, og de må stjæle for at få mad. En dag får Joni foræret spillet "Kepler62" af en fremmed kvinde. Da brødrene gennemfører spillet, får de mulighed for at blive fjernet fra lejligheden - men hvor ender de? Og vil deres redningsfolk overhovedet dem noget godt? I "Nedtællingen" bor Marie og to tjenestefolk i et stort hus. Marie er datter af en våbenudvikler og er meget ensom. Hun betaler for at få andre til at gennemføre spillet "Kepler62", og da sidste bane er nået, bliver hun tilbudt at blive en del af gruppen af opdagelsesrejsende børn, der skal sendes ud i rummet for at finde et nyt sted at bo. På det hemmelige militæranlæg møder Marie Ari og Joni, og hun opdager, at der er flere hemmeligheder, og at disse hemmeligheder kan være dødsensfarlige.
Spændende og actionfyldt historie med hemmeligheder, løgne og en kamp for overlevelse i verden, der er ved at bukke under. De flotte stemningsfulde illustrationer er med til at give historien en ekstra dybde, og de passer rigtig godt til historien.
BortførtUniverse Unlimited er også illustreret og handler om børn, der skal ud i rummet, mens Universe Unlimited også har et spilelementBortført er også illustreret og handler om børn, der skal ud i rummet, mens også har et spilelement.