I de senere år er mange danske billedkunstnere begyndt at arbejde med keramik. Denne bog er skrevet i forbindelse med en udstilling på Brandts Klædefabrik af dansk kunstnerkeramik defineretsom »skulpturer, relieffer og billedflader, hvis former og farver har et kunstnerisk præg, der går frem for genstandenes brugskvaliteter.« Ca. 50 kunstneres arbejde med keramik beskrives. Fra Th.Bindesbøll og J.F. Willumsen over Jom til Bjørn Nørgård. Også en del mindre kendte kunstnere er medtaget. Desuden er der en kort beskrivelse af keramiske materialer og teknikker, samt et kapitel omkeramiske virksomheder og værksteder. Ordliste, litteraturhenvisninger og navneregister. Illustreret med mange meget smukke farvefotos. Forfatteren, der er kunsthistoriker, betragter bogen som etpilotprojekt for den videre forskning, hun mener emnet bør gøres til genstand for. Den giver en glimrende oversigt over dansk keramisk kunst, men skæmmes af sjusket sprog, mange trykfejl og forkertårstalsangivelse.Samme emne er beskrevet i udstillingskataloget til en udstilling på kunstindustrimuseet Brændpunkter i dansk keramik 1890-1990,1990.