Bøger / faglitteratur / ordbøger

Kierkegaard-begreber : ordbog for Kierkegaard-læsere


Beskrivelse


Opslagsbog for Kierkegaard-læsere, som gerne vil have beskrevet forståelses- og sammenhængsproblemer i hans filosofiske og teologiske begrebsverden, indeholder en alfabetisk gennemgang af de væsentligste eksistentielle begreber i hans værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 25. mar. 2010

Målgruppen er de mange der studerer Kierkegaards filosofi som selvstuderende eller på aftenskoler, højskoler og folkeuniversiteter. Desuden vil den være anvendelig for studerende og gymnasielærere.

Søren Kierkegaard har sit eget eksistentielle, sproglige univers, som gør hans værker vanskelige at læse for nutidige læsere. Han har sit eget specielle humoristiske, ironiske og poetiske sprog og sin egen stil. Bogen indeholder en alfabetisk gennemgang af de væsentligste eksistentielle begreber i hans værker. Dens forklaringer beskriver, hvordan disse begreber skal forstås i en eksistentiel sammenhæng således at betydningen bliver klar uden at indholdet reduceres. Herunder gennemgås betydningen af begreber som dialektik, frihed, frygt, kærlighed, næste, skyld, tro m.fl. For at lette læsningen er der i bogen anvendt en nutidig stavning og sprogbrug. Bogen har en kort indledning om Kierkegaards eksistensfilosofi og afsluttes med en oversigt over Kierkegaards pseudonymer.

Denne udgivelse supplerer den store mængde litteratur om at forstå Kierkegaards filosofi. Forfatteren er mag.art. i filosofi og har udgivet omkring ti bøger om aspekter af Kierkegaards filosofi senest i 2009 Kierkegaard - kunsten at kommunikere.

En overskuelig og meget brugbar opslagsbog for alle der læser Kierkegaard og som gerne vil have beskrevet forståelses- og sammenhængsproblemer i hans filosofiske og teologiske begrebsverden.