Det vælter i disse år ud med skrifter om Kierkegaard affattet med henblik på diverse forskellige målgrupper: unge, nybegyndere, teologer, specialister og studerende. Denne bog indeholder tre små afhandlinger, som udpræget sigter på den akademiske målgruppe, men herudover udvider sigtet ved at gøre forsøget på at gå bagom Kierkegaards fortællere og finde romanforfatteren Kierkegaard, æstetikeren, der skjult i ironiens store kinesiske æskesystem styrer figurerne i forfatterskabets marionetteater, men også personen Kiekegaard, der måske bevidst i sit liv søger martyriet og derved skaber en tilsigtet kongruens mellem eksistensen og værket. Bogens tre essays af Poul Erik Tøjner, Joakim Garff og Jørgen Dehs er øjenåbnere af den slags, der for at give udbytte skal følges op med genlæsning af værkerne. Tungest af de tre er Jørgen Dehs essay, der imidlertid argumenterer overbevisende for at Kierkegaard var påvirket af Hegel, når det gjaldt dennes teser om romanen og synet på romantikkens højstemte univers.