Veloplagt ungdomsroman fra en parisisk forstadsghetto, hvor den 15-årige fortæller på samme tid er en fandenivoldsk og sårbar iagttager af livet omkring hende. Fin forside.
Doria er 15 og bor alene i ghettoen Paradisparken i udkanten af Paris sammen med sin analfabetiske mor. Faderen er rejst tilbage til Marokko for at gifte sig med en ung kone, og Doria og moderen hutler sig igennem økonomisk og socialt. Doria går i gymnasiet, men har tankerne alle andre steder og bliver selvfølgelig smidt ud. Hun har gode øjne og en skarp tunge, og med en rastløs energi kommenterer hun i tankerne alt og alle. Med udpræget selvironi har hun også blik for det håbløse i sin egen situation, men kompenserer ved at være vred og sarkastisk. Bogen er velskrevet og ditto oversat med meget slang og sproglige fornyelser. Doria er et charmerende bekendtskab og heldigvis formår hun midt i al elendigheden at øjne et lillebitte lys for fremtiden. Kan læses med udbytte fra 15 år.
Faïza Guène er født i Frankrig i 1985 og har algeriske rødder. Denne hendes debutroman skrev hun, da hun kun var 19. Den er en læseoplevelse i sig selv, men vil også være oplagt i forbindelse med temaer om kultursammenstød og integration.
Fandenivoldsk og veloplagt ungdomsroman fra en parisisk forstadsghetto med en sarkastisk 15-årig som fortæller. Kan læses bredt af unge fra omkring 15.