Bøger / faglitteratur til børn / billedbøger

Kig og snak om dyr, landbrug & fødevarer


Beskrivelse


Billedbog om dyrene på en gård, og om landbrug generelt. Der fortælles om, hvordan et landbrug fungerer med dyr og afgrøder, og om hvordan man holder de forskellige dyr så som køer, høns og tamsvin.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2020

af

af

Henriette Olesen

d. 21. jan. 2020

3 fine bøger i serien "Kig og snak om", som er gode til børn fra 3 år og opefter. Bøgerne med papsider og myldrebilleder, handler om musik, dyr og biler.

Bøgerne har hver deres emne. Der er "Musik", som fortæller om alt mulig musik og musikinstrumenter, og om hvordan mennesker opfatter musik. Hvad en komponist er, og hvilket slags musik der spilles rundt om i verden. I bogen om "Dyr" fortælles om dyrene på en gård, og om landbrug generelt. Der fortælles om, hvordan et landbrug fungerer med dyr og afgrøder, og om hvordan man holder de forskellige dyr så som køer, høns og tamsvin. Bogen om "Biler" handler om biler og transport generelt. Her lærer man om trafikken og om forskellige transportmuligheder, men der er også opslag om store maskiner som gravko, mejetærsker og udrykningskøretøjer. På hvert opslag er der tekst og fakta om de forskellige ting. Bøgerne har tykke papsider.

Disse bøger er super gode til en snak om forskellige ting. De er flotte, holdbare og fyldt med meget forskellig viden. De vil være rigtig gode til brug i institutioner, der arbejder med forskellige emner. Bøgerne har også flotte og detaljerede illustrationer, der også kan bruges som udgangspunkt for samtalen.

Bøgerne kan sammenlignes med Kig og snak om årstiderneKig og snak om naturen og Kig og snak om naturenBøgerne kan sammenlignes med Kig og snak om årstiderne og .