Bøger / faglitteratur til børn / gå på opdagelse

Kig og snak om transport


Beskrivelse


Billedbog om forskellige transportmidler - til lands, til vands og i luften. På hvert af de 7 opslag myldrer det med ting der har med biler, fly, skibe eller tog at gøre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 28. aug. 2014

En billedbog for børn i alderen 2-5 år, der kan lide at fordybe sig i en billedbog med myldrebilleder med maskiner, biler og transportarbejdspladser. Titlen og forsiden inviterer til dialogisk oplæsning. Kræver ingen særlig formidling.

Traditionel myldrebog med små spørgsmål, finde-opgaver, og solide sider af pap. Vi kommer gennem opslag med detaljerede myldrebilleder: arbejdslivet på en travl byggeplads; en banegård fuld af tog og passagerer; en lufthavn med transport af bagage til og fra flyene; en containerhavn, hvor der lastes og losses; samt et afspærret område, hvor brandvæsenet bekæmper ilden i et brændende hus. Ind imellem er der et par opslag med maskiner til landbruget og alle mulige ting på hjul. Desværre trækker en rutinemæssig streg i tegningerne ned i oplevelsen, men hvis man kan se gennem fingre med det og andre små skønhedsfejl, så fungerer bogen ganske fint.

Børnebibliotekerne bugner af myldrebøger. I samme serie som denne bog findes Kik og snak om havet med dyreliv i havet og Vintervrimmel med skiløb, vinter og juletemaer.

Traditionel myldrebog med transportscener, små spørgsmål og finde-opgaver. Ser man bort fra de rutineprægede illustrationer, så fungerer bogen fint og skal nok finde læsere med små fingre.