"De skønne danske titler tonesættes med personlig egenart. De giver et frisk syn på detaljerne i musikken som i dagliglivet. Hvad ser man for eksempel, hvis man stopper op og læner hovedet tilbage? Sol og måne, propeller, fugle, grene, skyer, kirkespir, røg og jetjagere? Alt dette indgår i pladens titler. Og så har vi at gøre med et lp-cover, der i udfoldet stand udgør en stor og smukt malet plakat. Simon Toldam fastholder som pladekunstner fortælleglæden og den kvalitetsorienterede kurs".